Kvinder

Hormoner og psykisk trivsel hos kvinder

Klinikken har specialiseret fokus på psykiatrisk udredning og behandling af kvinder, herunder de psykiske problemstillinger, der kan opstå i samspillet mellem neuropsykiatriske tilstande, fx ADHD, og hormonelle forandringer gennem livet.

Hos kvinder kan ADHD-symptomer variere betydeligt over tid og påvirkes ofte af hormonelle udsving i forbindelse med menstruationscyklus, perimenopause og menopause. Disse biologiske variationer kan medføre forværring af både kernesymptomer ved ADHD og give følelsesudfordringer som fx irritabilitet, svingende humør, angst eller tristhed.

Menstruationscyklus og psykiske vanskeligheder

I relation til menstruationscyklus ses hos nogle kvinder markante psykiske symptomer i dagene frem mod menstruation. Dette har fået navnet præmenstruelt syndrom (PMS) eller den mere alvorlige tilstand, Præmenstruel dysforisk lidelse (PMDD).

Hos kvinder med ADHD ses ofte en øget risiko for disse udsving i humør og energi i løbet af menstruationscyklus, og i klinikken er vi særligt opmærksomme på dette.

Perimenopause, menopause og psykiske vanskeligheder

I perimenopause og menopause oplever mange kvinder debut eller forværring af kognitive vanskeligheder, fx hukommelses- og koncentrationsbesvær eller udsving i humør og energi. For kvinder med ADHD kan perimenopause og menopause medføre en tydelig forværring af allerede eksisterende symptomer, ligesom ADHD i nogle tilfælde først identificeres i denne livsfase.

Hvad kan vi tilbyde i
Galini Psykiatrisk klinik

Klinikken har særlig opmærksomhed på denne gruppe af kvinder og tilbyder vurdering af sammenhængen mellem hormonelle forandringer og psykiatriske symptomer med henblik på målrettet behandling. Vi arbejder tværfagligt og behandlingen samt opfølgning sker derfor i tæt samarbejde mellem speciallæge i gynækologi og speciallæge i psykiatri.
Forløbene kan omfatte:

Psykiatrisk udredning for ADHD og komorbide tilstande

Vurdering af cyklusrelaterede psykiske symptomer, herunder PMS og PMDD

Vurdering og opfølgning ved speciallæge i gynækologi

Vurdering af symptomudvikling i perimenopause og menopause

Psykoedukation og rådgivning

Medicinsk behandling, hvor dette er indiceret

Behandlingen baseres på aktuel evidens, klinisk erfaring og tilpasses den enkelte patients samlede symptombillede og livssituation.

Faglig tilgang

Klinikkens tilgang er helhedsorienteret og bygger på en forståelse af samspillet mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Der lægges vægt på grundighed, faglighed og respekt for kompleksiteten i de problemstillinger, som ofte gør sig gældende hos kvinder med hormonrelaterede psykiske symptomer.

Forløbene kan omfatte

Psykiatrisk udredning for ADHD og komorbide tilstande

Vurdering af cyklusrelaterede psykiske symptomer, herunder PMS og PMDD

Vurdering af symptomudvikling i perimenopause og menopause

Vurdering og opfølgning ved speciallæge i gynækologi

Psykoedukation og rådgivning

Medicinsk behandling, hvor dette er indiceret

I tvivl om hvordan vi kan
hjælpe din mentale sundhed?